Enhver som skal købe fladskærm bør overveje, hvilken skærmtype passer deres behov først. Du kan læse mere om fordele og ulemper her.

Vi vil gå i dybden og forsøge på bedst mulig vis at forklare teknikken bag LCD og Plasma. For mange vil det nedenstående formentlig virke “nørdet” og ikke direkte en nødvendig for at vælge den rigtige fladskærm.

Hvad skal jeg vælge? 

Lad os slå det fast med det samme: det findes gode fladskærme i begge kategorier. Som tidligere nævnt her på flatguide.dk er det vigtigste hvad dine øjne foretrækker- hvad du synes giver det bedste billede. Derfor anbefaler vi, at du ser skærmen live før du køber. Helt generelt kan man sige at plasmaskærme er bedst til lidt større skærme (50″+) og enten ved mindre skærme som 32″ kan LCD være mindst ligeså godt.

LCD – teknikken bag skærmen
LCD står for Liquid Crystal Display. Skærmtypen er inddelt i pixels og opløsningen afhænger af skærmstørrelsen. LCD-skærme blev oprindeligt brugt i digital ure og lommeregnere. Derefter blev de fleste fladskærme til computeren af LCD-typen og for relativ få år siden blev LCD-skærmen brugt til decideret fjernsynsbrug ved analog signal.

LCD-skærmen typisk opdelt i følgende lag:

1. Et lodret filterlag, som polariserer indkommende lys.

2. Glaslag med elektroder af indiumtinoxid. Eletrodernes form påvirker, hvorledes mørke former på displayet bliver vist.

3. Et lag med flydende krystaller (deraf navnet LCD).

4. Et glaslag med eletrodefilm med vandrette linier.

5. Et vandret filterlag, der polariserer indkommende lys.

6. Der er grundlæggende to former for LCD. 1: En reflektiv skærmtype, som er afhængig af en ekstern lysenhed, som “kaster” lys gennem de førnævnte lag. 2: En transflektiv skærmtype, som har sigen egen lysenhed. Type #1 bruger væsentlig mindre energi end #2, men de er begge mere energirigtige set i forhold til billedrørsskærme.

Farver i en LCD-skærm fremkommer ved at hver pixel er inddelt i 3 subpixels med et rødt, grønt og blåt farvefilter. Ved at kontrollere hvor meget lys, der kommer igennem de forskellige subpixels kan skærmen gengive millioner af farvenuancer.

Plasma – teknikken bag skærmen

En plasmaskærm er ligeledes bygget op af pixels. Hver pixel har tre lysrør med farverne rød, grøn og blå. Navnet plasma kommer fra måden skærmen viser billedet: lysrørene i hver pixel indeholder gas, nemlig xenon og neon. Den første plasma fladskærm til tv-brug kom i 1997, men princippet er fra 1960′erne.